Advarsler mod tobaksrygning kan i dag komme til syne mange steder. De kan blandt andet dukke op som TV-spots, i biografreklamer og på billboards, og de kan dukke op på cigaretpakker. I denne artikel sættes sidstnævnte i fokus. Gennem de senere år er sådanne advarsler blevet mere og mere udbredte som billige sundhedsinvesteringer med stor forebyggende effekt, og de bevæger sig desuden fra at have været skriftlige til nu at blive præget af billeder. På den ene side bliver cigaretpakken til en visuel slagmark mellem sundhedsfremmende myndigheder og tobaksproducenter, og på den anden side kan advarslerne i en teoretisk optik anvendes til at spørge til forholdet mellem skrift og billede såvel som information og affekt. Mange undersøgelser peger nemlig på, at jo mere ”skrækaffekt”, billederne udtrykker, des mere effekt har de, og ofte oplever modtagerne tillige at få mere information om rygningens mulige konsekvenser. Først indkredses begreberne ”affekt” og ”information”, og herefter diskuteres rygning i en nyere sundhedshistorisk sammenhæng, hvor ”skræk” har vist sig som et effektivt adfærdsfremmende middel. Derefter følger en længere præsentation af cigaretpakkernes billeder, der ender med at sætte fokus på relationen mellem billede og skrift med efterfølgende teoretiske betragtninger. Med afsæt i mere indgående analyser belyser disse i en henholdsvis semiotisk, pragmatisk og retorisk optik billed/skrift-relationen samt, til dels, forholdet mellem advarslernes affektivitet og informativitet.