Skandaleforskning på KOMM
Skandaler er ikke længere noget, der kun udspiller sig i de traditionelle medier. I dag kan alle deltage i debatten om politikeres og kulturpersoners fejltrin på fx sociale platforme som X og Facebook. Men hvad betyder det for vores offentlighed? Det skal medieforskere fra KOMM undersøge i et nyt forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
I forskningsprojektet ”EXPOSING: The Public Value of Socio-Mediated Scandals in the Digital Age” skal professor Nete Nørgaard Kristensen, tt-adjunkt Manuel Menke og professor Anne Jerslev undersøge, hvordan skandaler udfolder sig på tværs af medier, og hvordan almindelige borgere bliver med- eller modspillere i skandalen.
Skandaler var tidligere ekstraordinære mediebegivenheder drevet af journalister og traditionelle nyhedsmedier, som afdækkede amoralsk eller grænseoverskridende adfærd hos fx politikere og kulturlivets kendte. Det billede har ændret sig markant med fremkomsten af sociale medier.
- Skandaler er blevet en normalitet i det offentlige rum. Det skal bl.a. ses i lyset af, at offentligheden ikke længere blot passivt bevidner nyhedsmediernes afsløringer af magthaveres eller kulturelitens brud på samfundets normer og værdier. De giver aktivt deres mening til kende fx på sociale medieplatforme som Facebook, X og Instagram, når nogen træder forkert, fortæller Nete Nørgaard Kristensen, som er PI.
Den type skandaler kaldes inden for medieforskningen ”socio-medierede”, fordi de udspiller sig i et komplekst samspil – ikke bare mellem de direkte involverede, men også mellem almindelige borgere, offentlige meningsdannere og influenter på tværs af medier.
Ud over at belyse, hvordan socio-medierede skandaler udvikler sig, skal projektet også undersøge, hvad det betyder for den brede offentlighed, at de kan deltage i debatter og diskussioner om normoverskridende adfærd.
- Vores tese er, at denne type skandaler potentielt kan have offentlig værdi, fordi de viser en offentlighed, der ved hjælp af digitale medier reagerer på og aktivt deltager i forhandlingen af samfundets værdier og normer. Ved at udtrykke deres synspunkter, som individer og kollektiver, kan borgerne potentielt bidrage til fx politisk eller kulturel forandring, forklarer Nete Nørgaard Kristensen og fortsætter:
- Fordi kommunikationen ofte er følelsesdrevet, kan den dog ikke kun mobilisere, men også splitte den offentlige mening, og platformenes logikker understøtter og forstærker typisk denne meget følelsesladede kommunikation og potentielle polarisering.
Projektet er støttet Danmarks Frie Forskningsfond og forankret på Institut for Kommunikation.
Kontakt: PI Nete Nørgaard Kristensen.