Dansk retorikhistorie i et internationalt perspektiv
Dansk retorikhistorie – et ubeskrevet blad
Vi arbejder i gruppen med nedslag i den danske retoriks historie, hvor vi belyser centrale temaer, der er karakteristisk for dansk retorik. I 2017 var temaet dansk krigsretorik, der blev belyst af tre gæsteforelæsere og diskussioner af tekster i forskningsgruppen. Ideen er at rekonstruere en dansk retorisk tradition og tilbagevise en udbredt forestilling (der bunder i manglende historisk viden) om en svag oratorisk tradition i Danmark. I 2018 fortsætter vi udforskningen af dansk krigsretorik med foredrag 25/10, men udvider arbejdet til også at omfatte religiøs retorik (24/9) og norsk retorik i 19årh (16/11).
Der er en stærk, til dels særpræget retorisk tradition i Danmark, der både ligner de øvrige nordiske velfærdslande og adskiller sig i holdningen til andre nationer, køn, uddannelse og demokratisk adfærd. Ligeledes er holdningerne til krig og fred, indvandring, centrum og periferi, elite og folk forskellige i Danmark og Sverige, hvilket er resultatet af en lang tradition for at forstå verden ud fra retoriske narrativer, normer og konventioner. Den manglende forskning og formidling betyder, at en række myter trives blandt forskere og journalister (at danske politikere er ”dårlige talere”, at kvinders ligestilling for længst er en realitet i det klasseløse Danmark, at Danmark er et sekulariseret land, at tidligere kolonier levede i harmoni med moderlandet). Hvor dansk litteratur er blevet beskrevet i flere litteraturhistorier, er den danske talekunsts historie kun behandlet i et par kapitler i Jørgen Fafners Tanke og Tale (1982).
De centrale temaer for arbejdet med den ældre retorikhistorie er dannelsen af national identitet, religiøs retorik, statsdannelse og kirke, tro og individuel identitet, ytringsfrihed, forholdet til de nordiske lande og krigsretorik. Perioden op til og efter 1849 er, fra en retorisk vinkel, stærkt underbelyst. Demokratiseringsprocesser (valgret, ytringsfrihed) er ikke blevet analyseret som retoriske forløb med vægt på genrer, argumentation, stil, persona-konstruktioner (hvordan en taler skaber sit modelpublikum). Der er således ikke nogen samlet undersøgelse af danske statsministres taler, ligesom der heller ikke er nogen præcise analyser af den særlige danske demokrati-retorik set i forhold til grundtvigianismen, højskoletraditionen og folkekirken. Der er slet ingen undersøgelser af taler holdt af danske kommunalpolitikere (”kommunalretorik”), selvom den politiske debat formodentlig er noget anderledes i kommunalt regi. Der har været en fortrængning af kolonihistorien, som dette projekt vil være med til at belyse.
Retorikkens historie er demokratihistorie belyst både ”oppefra” (politikeres tekster) og ”nedefra” (borgernes politiske aktivitet belyst gennem taler og skriftlige indlæg i aviser og andre medier). Forskning i disse retoriske tekster og udvekslinger kan belyse den offentlige samtale i det demokratiske Danmark og forholdet mellem politikere, institutioner og forskellige grupper af borgere.
Forskere
Eksterne forskere
- Mette Bengtson
- Sofie Lund Hansen
- Line Zachariassen
- Marie Hjarvard de Fine Licht
- Turid Nolsøe
Forskere fra MEF
| Navn | Titel | Telefon | |
|---|---|---|---|
| Christine Isager | Lektor | +4535328115 | |
| Hanne Roer | Lektor | +4535329432 | |
| Kristine Marie Berg | Lektor | +4535328412 | |
| Lisa Storm Villadsen | Professor | +4535328885 |