Forskningsprojekter

Afsluttede projekter

  • Den ”forstyrrende” elev som interventionsfelt for professionelle i og omkring skolen

  • Lærerarbejde og socialpædagogik

  • Normaliseringspraktikker og anbragte børns skolegang – velfærdsarbejdets praksis og potentialer

  • Pædagogik i en krisetid: daginstitutionspædagogik og -politik som udtryk for nationalstatslig krisebearbejdning

  • Skolens eksistensbetingelser for elever med social angst

  • Velfærdsarbejde med afviste asylsøgende familier og børn.

  • Velfærdsarbejde med ’flygtninge- og indvandrerkvinder’ – en undersøgelse af velfærdsarbejdets dynamikker og relationer

  • Erfaret magt: om erfaringer med selvbestemmelse, omsorg og magtanvendelse blandt beboere på botilbud for udviklingshæmmede

Beskrivelse

Elevfællesskaber og inkluderede elevers muligheder for at blive til som elever og klassekammerater efter inklusionsloven

Projektet udføres af ph.d.-studerende Malene Kubstrup Nelausen. Projektet gennemføres med bevilling fra Det Frie Forskningsråd for Kultur og Kommunikation i perioden 2016-2019.

I 2012 indførtes lov om øget inklusion af elever med specialpædagogiske behov i folkeskolens almenundervisning. Formålet med projektet er at undersøge, hvilke ’slags’ elever der produceres og hvilke tilblivelsesmuligheder som ’elev’ og ’klassekammerat’, der stilles til rådighed for inkluderede elever inden for rammerne af de institutionslogikker, der florerer med inklusionsloven. Endvidere undersøges hvad elever beretter om de sociale processer og elevfællesskaber, de indgår i og hvilke institutionelle logikker eleverne relaterer, omarbejder, bearbejder i deres beretninger. Projektet anlægger et bredt funderet poststrukturalistisk informeret perspektiv.

Projektet baserer sig empirisk på et etnografisk inspireret feltarbejde i to 0. klasser i skoleåret 2017/2018, hvori der går én eller flere elever med specialpædagogiske behov. Klasserne og klassens elever følges i en tid, hvor de skal etablere sig som klasse(fællesskab), elevfællesskaber, venskabsrelationer, klassekammerater, samarbejdspartnere og elever. Og eleverne indvies i skolens aktiviteter, rutiner og normer og anvises til og forhandler at producere elev og klassekammerat på legitim facon. De deltagende observationer benyttes som blik på sociale processer inden for hvilke eleverne forhandler, konstruerer og praktiserer elevfællesskaber. De deltagende observationer kombineres med elevinterviews. Eleverne opfordres til at tage fotografier af steder, ting og personer de forbinder med venskaber og fællesskaber forud for interviewene. Fotografierne vil under interviewene fungere som spørgeguide. Desuden anvendes elevproducerede videodagbøger og dagbogstegninger som empirisk materiale.

Projektet bidrager til refleksion over, hvordan samfundet via sin folkeskole producerer og afgrænser fællesskaber og tilhørsforhold i forbindelse med ambitioner om inklusion, og hvordan dette helt konkret får betydning for bestemte elevers skolegang. Som led i at etablere en samfundsmæssig vidensomsætning af projektet nedsættes en forskningscirkel bestående af lærerstuderende på Professionshøjskolen UCC. Forskningscirklen bidrager med at omsætte projektets løbende resultater til praksisrettet viden om det pædagogiske trivsels- og relationsarbejde under rammerne af inklusionsloven.

Psykiatrien i skolen i velfærdsstaten (2017-2020)

Dette projekt varetages af lektor Bjørn Hamre, Afdeling for Pædagogik, KU. Projektet har modtaget støtte af Aarhus Universitets forskningsfond (AAUF).

Projektet har som sit overordnede formål at bidrage med en historisk analyse af psykiatriens betydning i skolens differentieringsprocesser i velfærdstaten. Hvor en række analyser har vist psykologiens historiske betydning i skolens elevsortering, er børne- og skolepsykiatriens funktion på dette område underbelyst. Psykiatrien og konstitueringen af samarbejdet mellem professionerne omkring de børn, der i skolen blev anset som problematiske, antages at have en væsentlig betydning for skolens og velfærdstatens normaliseringsmagt. Skolen antages i projektet at være et genstandsfelt, hvorfra der kan analyseres forestillinger om normalitet og afvigelse. Analytisk forstås skolens og velfærdsstatens differentieringsprocesser ud fra en historisk og poststrukturalistisk position, der trækker på begreber som biopolitik, disciplinering, sikkerhed, guvernementalitet og problematisering.

Psykiatriens tilstedeværelse i skolen fra 1930’erne og fremefter, kan analyseres i form af interaktioner med andre af skolens professionelle (lærere, skolepsykologer og socialhjælpere) og gennem etableringen af forskellige typer af institutionaliseringer: rådgivningsklinikker, testningspraksisser, skolepsykiatri og børnepsykiatriske behandlingsafdelinger. I konstitueringen af samarbejdet mellem professionerne og i skabelsen af nye institutionelle praksisser, fik psykiatrien væsentlig betydning for udvikling af teknologier til håndtering af afvigelse i skolen og i velfærdsstaten.

Børnepsykiatriens idemæssige tankegods blev, med afsæt i international inspiration fra psykoanalyse og den mentalhygiejniske bevægelse, udviklet i en problematisering af de antagelser om degeneration, der prægede psykiatrien ved begyndelsen af 1900-tallet frem mod miljøorienterede forståelser af afvigelse. Dette tankegods blev af de tidlige børnepsykiatere udviklet i danske og nordiske netværk med skolepsykologer og progressive pædagoger. I etableringen af nye professionelle samarbejder, undersøgelsespraksisser og institutionelle kontekster omsattes de nye forestillinger om barnets individualitet i nye måder at håndtere, differentiere og institutionalisere afvigelse på i skolen og i opbygningen af velfærdsstatens forestillinger om normalitet. I tråd med en poststrukturalistisk opfattelse, kan staten opfattes som et sted, hvor der produceres forestillinger om normalitet (disciplinering), men hvor der ligeledes udvikles teknologier til at håndtere og forebygge afvigelse (sikkerhed). Psykiatriens forbindelse til skolen analyseres i dette spændingsfelt mellem disciplinerings- og sikkerhedsmekanismer. Projektet rummer en kvantitativ og kvalitativ analyse af psykiatriens kategoriseringer af elever i perioden 1950-1980, samt hvordan disse forholder sig til andre professionelles problemforståelser: lærere, psykologer og speciallærere.

Projektets materialer og metoder: metodisk arbejdes med dokumentanalyser af tidsskrifter og dokumenter fra skoleforvaltningernes arkiv i Århus og Københavns stadsarkiver. Arkiverne indeholder materialer om etableringen af skolepsykiatrien som en institutionel praksis i de to kommuner. Derudover er i Københavns Stadsarkiv udvalgt 164 journaler over elever henvist til undersøgelse hos skolepsykiateren i perioden 1950-1983. Disse journaler indeholder beskrivelser fra lærere, psykiatere, psykologer og speciallærere.

Projektets analyser formidles gennem artikler i relevante danske og internationale tidsskrifter, bl.a. Nordic Journal of Educational History, History of the Human Sciences og Paedagogica Historica.

Tværfaglighed, problembaseret læring og skoleledelse i folkeskolens praksis

Projektet varetages af lektor Trine Øland i perioden 2019-2020

Tværfaglighed har, med tråde tilbage til 1920’ernes alternative skoleforsøg i Vanløse og på Frederiksberg, og Emdrupborg forsøgsskole 1948-1960, været iværksat som emnearbejder, orienteringsundervisning og lejrskole i 1960’ernes og 1970’ernes folkeskole. Senest har to hændelser haft betydning for foranstaltningen af tværfaglighed. For det første blev ”projektopgaven” introduceret med folkeskoleloven a 1993 og dermed formuleret som en obligatorisk vurderingsform til folkeskolens afgangseksamen. Loven blev samtidig anledning til udbredelse af nye arbejds- og undervisningsformer i folkeskolen, nemlig projektarbejde, problemorientering og tværfaglighed. For det andet blev ”den fleksible skole” søsat som ide med folkeskolereformen a 2014 og den blev ledsaget af en læringscentreret skoleledelse. Dette gav mulighed for en udvikling af skoler med fleksibel organisering af skoledagen og undervisningen, hvor barnets læringsmuligheder og skolens læringsmiljø kom i fokus for at prioritere variation og motivation, hvortil bl.a. pædagoger involveres.

Dette projekt tager sit konkrete udgangspunkt i en sådan erklæret fleksibel og skemaløs skole, som derudover anvender konceptet PBL: problembaseret læring. Projektets formål er at studere den praksis og det pædagogiske velfærdsarbejde, der udvikler sig i kølvandet på PBL med fokus på at undersøge hvordan den erklærede skemaløse, fleksible og tværfaglige skole produceres af engagerede aktører gennem processer, situationer og manifestationer i skolens hverdagsliv? Gennem antropologiske og postmoderne perspektiver, og post-oplysningstænkning, indkredser projektet hvordan det pædagogiske velfærdsarbejde skaber og genskaber en skolestruktur gennem koordinerende aktiviteter, der samtidig definerer ikke-koordination og uorden i sine omgivelser. Projektet viser hvordan ’mødet’, ’passion og kedsomhed’, samt ’selskabelighed’ kan anskues som analytiske omdrejningspunkter i den praksis, der udvikler sig og former barnet og skolens mening.

Projektets materiale er dokumentmateriale om skoleledelse, observationsmateriale af et 8-ugers projektforløb på mellemtrinnet samt interview med det involverede voksenteam og den pædagogiske leder.