Velfærdsarbejdets sociologi og historie

Elevfællesskaber og inkluderede elevers muligheder for at blive til som elever og klassekammerater efter inklusionsloven

Projektleder: Malene Kubstrup Nelausen
Læs mere.

Psykiatrien i skolen i velfærdsstaten

Projektleder: Bjørn Hamre
Læs mere.

Tværfaglighed, problembaseret læring og skoleledelse i folkeskolens praksis

Projektleder: Trine Øland
Læs mere.

Velfærdsarbejde med afviste asylsøgende familier og børn

Projektleder: Karoline Kjer

Læs mere

Velfærdsarbejde med ’flygtninge- og indvandrerkvinder’ – en undersøgelse af velfærdsarbejdets dynamikker og relationer

Projektleder: Vanessa Paladino
Læs mere

Erfaret magt: om erfaringer med selvbestemmelse, omsorg og magtanvendelse blandt beboere på botilbud for udviklingshæmmede

Projektleder: Stine Grønbæk Jensen
Læs mere

Lærerarbejde og socialpædagogik

Projektleder: Lone Bæk Brønsted
Læs mere

Normaliseringspraktikker og anbragte børns skolegang – velfærdsarbejdets praksis og potentialer

Projektperiode: 2017-
Projektleder: Stine Thygesen
Læs mere

Pædagogik i en krisetid: daginstitutionspædagogik og -politik som udtryk for nationalstatslig krisebearbejdning

Projektleder: Sofie Rosengaard
Læs mere

Skolens eksistensbetingelser for elever med social angst

Projektleder: Stine Saaby Bach
Læs mere

Den ”forstyrrende” elev som interventionsfelt for professionelle i og omkring skolen

Projektperiode: 2015-2018 
Projektleder: Marianne Brodersen
Læs mere

Feltet for velfærdsarbejde målrettet ”indvandreren” siden 1970 – symbolsk grænsearbejde og formning af samfund

Projektet varetages af Trine Øland, lektor i pædagogik ved KU; Anne Sofie Trangeled Larsen, stud.mag. i pædagogik og sociologi ved KU samt Louise Krogsgaard Nielsen, stud.scient.soc. ved Aalborg Universitet. Projektet er delprojekt i et kollektivt forskningsprojekt: Professional interventions as a state-crafting grammar addressing ”the immigrant” med midler fra Statens Frie Forskningsråd: Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation 2013-2016.

Hovedformålet med dette projekt er at optegne og forstå betydningen af, hvordan forskellige grupper af velfærdsprofessionelle agerer, bedømmer og fremmer processer omkring ”indvandreren” siden 1970. Forskningsspørgsmålet der styrer projektet lyder: Hvad karakteriserer variationen af velfærdsarbejde og velfærdsprofessionelle, der er involveret i interventioner rettet mod ”indvandreren” siden 1970; og hvilke aktiviteter, teknologier, synspunkter, missioner, bedømmelser og retfærdiggørelser promoverer de professionelle gennem deres kategoriseringer af både professionelt velfærdsarbejde og ”indvandreren”?

Projektet udføres som en sociologisk interviewundersøgelse af de konkurrerende, samarbejdende og sammenvævede professioners velfærdsarbejde i forhold til ”indvandreren” siden 1970, og det baserer sig på forståelsen af en dobbelt dynamik: på den ene side tilfører professionelle interventioner og transformationer stof til transformationen af staten; på den anden side tilfører den løbende transformation af statens logik og praksis elementer til transformationen af professionelle interventioner. ”Professionelle” forstås i denne sammenhæng som en empirisk kategori: professionelle er dem som fremstår vidende, kompetente og er betroet opgaven med at håndtere ”indvandreren” på vegne af den offentlige interesse; dem der vil forbedre situationen med ”indvandreren” gennem brug af bestemte praksisformer, kategorier, antagelser og vidensformer – hvad enten de kalder det at integrere, oplyse, behandle, undervise, mobilisere, yde omsorg eller disciplinere.

48 professionelle velfærdsarbejdere er interviewet ’kvalitativt’ og har svaret på et spørgeskema. Interviewpersonerne fordeler sig mellem lærere, psykologer, socialarbejdere, politifunktionærer, pædagoger, læger, psykiatere, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jobkonsulenter, voksenundervisere, og forskellige gadeplansarbejdere og vejledere angående ”ungdom”, ”forældrerollen” og ”integration”. I alt dækker interviewpersonerne en variation i forhold til profession, virksom periode/alder/historie i feltet, institutionel forankring (fra mindre NGO-projekter til veletablerede og bredspektrede institutioner som skoler og hospitaler), og institutionens/projektets geografiske placering.

Analytisk fokus

Projektets primære analytiske fokus udgøres af et fokus på de professionelles symbolske grænsearbejde, både hvad angår definitionen af det professionelle velfærdsarbejde og ”indvandreren”.  På den måde indkredses det hvordan de professionelle symbolsk deltager i at (re)identificere og (re)problematisere ”indvandreren” i kraft af det professionelle arbejdets indre logik, hvor bekymringer og problemidentifikation er forudsætning for interventioner. Tilgangen til symbolske grænser trækker på Michèle Lamonts arbejde og tjener en interesse i parallelle grænsekonfigurationer på tværs af professioner, og i de symbolske grænsers relation til gruppe-strukturer; principper for klassifikation og identifikation. De symbolske grænser opfattes som betydningsfulde i formningen og omformningen af social solidaritet og forskel, lighed og ulighed, samfundsmæssige deltagelsesmuligheder og social lidelse.

Projektets sekundære analytiske fokus er et fokus på individernes (de professionelles) klassificerede sociale og symbolske egenskaber i en socialt rums-tilgang. Dette fokus trækker på Pierre Bourdieus sociologiske hypotese om strukturel homologi mellem en struktur af stillingtagen (synspunkter, preferencer) og en social klasse-struktur. Som et tænkeredskab anvender dette fokus en multidimensionel teori om et socialt rum og formning af grupper gennem symbolske klassifikationskampe med henblik på at konstruere egenskaber, dvs. magt eller kapital, som antages at være mulige aktive kræfter i det undersøgte sociale rum. I denne sammenhæng refererer ”velfærdsarbejde målrettet indvandreren” til et bredt spekter af professionelle, der engagerer sig i den symbolske kamp om definitionen af velfærdsarbejdet med ”indvandreren”. En ”velfærdsarbejder som målrettes indvandreren” er her et individ, der i kraft af dispositioner (habitus) udviser en særlig ”smag” for dette arbejde og benytter sig af særlige kategorier, antagelser, praksisformer, metoder og teknikker, samt videnskabelige argumenter.

Fortællinger mellem erindring og forventning. Selvfortællingen som meningsforhandling, forskelsmarkør og uddannelsesmotivation blandt kommende lærere

Projektet blev udført af videnskabelig assistent Tine Brøndum, Afdeling for Pædagogik, KU

Projektet er et afsluttet ph.d.-projekt, forsvaret i februar 2017. Pt. danner projektet grundlag for dels relaterede udgivelser, dels en udvikling af et nyt projektforslag, der med afsæt i delvist beslægtede teorier og metoder sigter mod at afsøge uddannelsesmæssige tiltag mod flygtningebørn og -unge, samt skoleerfaringer og -erindringer blandt flygtninge i Danmark.

Når vi fortæller om os selv til andre, trækker vi på en række forskellige elementer, så som erindringer og erfaringer, såvel som de kulturelle rum og normer, vi indgår i. Derfor kan selvfortællingen ses som et medium for, hvordan vi tolker verden omkring os, og hvordan tidligere erfaringer inddrages i vores aktuelle positioneringer og fremtidsforventninger. Med et sådant perspektiv som udgangspunkt undersøger projektet en række lærerstuderendes selvfortællinger og positioneringer på deres aktuelle læreruddannelse mellem skoleerindringer og lærerforventninger.

Herudover afsøger projektet, hvordan de deltagende studerende positionerer sig i relation til dominerende normer og minoritets- og majoritetsfællesskaber i samfundet og på læreruddannelserne. Herunder analyseres det, hvordan bl.a. skoleerindringer kan forstås i relation til de studerendes oplevelser af læreruddannelsen. Projektet analyserer her særligt de studerendes møde med fagmodulet Almen dannelse: KLM. En pointe heri er, at udformningen af dette modul synes at etablere ofte snævre faglige og didaktiske rammer for inklusive, kulturelt mangfoldige undervisningsmiljøer og subjektiveringsmuligheder på læreruddannelserne. 

Projektet kombinerer narrativ hermeneutisk og poststrukturalistisk teori og afsøger herunder bl.a. spørgsmål om, hvordan forskellige subjektpositioner bliver mulige inden for særlige uddannelseskulturers rum og tilgange.

På ret kurs - produktion af ekskriminelle på Kriminalforsorgens pensioner

Projektet gennemføres af ph.d.-studerende Nanna Koch Hansen.

Ph.d.-projektet fokuserer på det, man i Kriminalforsorgsregi beregner som udslusning fra fængsel. Undersøgelsen er baseret på et feltarbejde (bestående af observationer og interviews med afsonere og medarbejdere) på to af Kriminalforsorgens pensioner. 

Kriminalforsorgens pensioner er såkaldte § 78-institutioner (alternativ til fængsel), hvor dømte fx kan overføres fra fængsel med henblik på udslusning. Gennem rationaler om udligning af negative effekter af fængselsstraf samt forebyggelse af recidiv finder afsoningen på pensionerne sted under mindre restriktive rammer end i fængslerne - med udsigt til tilbageførsel, såfremt reglementer ikke vurderes overholdt.

Teoretisk lader projektet sig informere af poststrukturalistiske og socialkonstruktionistiske erkendelsesinteresser og undersøger analytiske potentialer i relation til et blandet empirisk materiale bestående af observationer og interviews. Forskningsinteressen retter sig bl.a. mod (autoritets)relationer og positioneringer mellem afsonere og medarbejdere samt fortællinger om fængsling, prisonisering, udslusning, løsladelse og recidiv.